© Bedemand Brian Hansen – Alle rettigheder forbeholdes – udarbejdet i samarbejde med Torp IT ApS
Det første der skal ske ved et dødsfald
Når et menneske dør, skal lægen udfærdige en dødsattest.
Dette skal være på plads, inden bedemanden må flytte afdøde. Dog kan man sagtens tage den indledende samtale, inden dødsattesten er udfærdiget.
Indtræffer dødsfaldet på et sygehus, udfærdiges dødsattest helt automatisk, men sker det i eget hjem, er det familielægen eller vagtlægen, der skal udstede den.
Et dødsfald er ikke officielt, før en læge har erklæret et menneske dødt og har skrevet en dødsattest.
Er der tvivl om, hvordan eller hvorfor en person er død, skal politiet underrettes, før lægen kan skrive dødsattest.
Hvad er en begravelse?
Ved begravelse foregår jordpåkastelsen ved graven. Præsten skal også bede fadervor og lyse velsignelsen.
Det er normalt, at præsten holder tale og læser en eller flere tekster fra bibelen, og at der synges tre eller fire salmer. I nogle kirker er det tilladt at anvende andre melodier, end dem der er i salmebogen.
Såfremt man ikke ønsker en præsts tilstedeværelse ved ens begravelse bør man som hovedregel nedfælde dette i sin sidste vilje og vedlægge sine personlige papirer.
Hvad er en bisættelse?
Ved en bisættelse foregår jordpåkastelse i kirken/kapellet.
Efter kremering udleveres urne med asken til de pårørende. I kan vælge enten at få sat urnen i jorden på kirkegården eller sprede asken over havet, hvis der foreligger et skriftligt ønske om dette fra afdøde. Vi kan informere jer om regler og muligheder.
Kontakt os i dag
Så ringer vi dig op, og tager en uformel snak om jeres ønsker og behov. Sammen finder vi ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe jer videre på den måde, der føles rigtig for jer.
Vi kommer ud til dig, uanset hvor på Sjælland i bor
Hos os handler det om, at du som pårørende skal føle dig tryg hele vejen igennem. Vi ved, at et dødsfald kan være overvældende, og at det kan være svært at bevare overblikket, når sorgen fylder. Derfor gør vi alt for at gøre forløbet så enkelt og overskueligt som muligt for jer.
Vi tager udgangspunkt i jeres ønsker og det, der føles rigtigt for familien. Og for at gøre det endnu lettere, kommer vi meget gerne hjem til jer, så I slipper for at skulle tage turen til vores adresse. Det giver ofte en roligere og mere naturlig ramme for den første samtale.